Baggrundstjek udføres, diskret, i forskellige sammenhænge – groft sagt, handler det om at få belyst og verificeret oplysninger om en person, institution eller virksomhed, fx. forud for valg af efterskole, eller et tjek af naboerne før et huskøb. Vi anvender hovedsageligt offentlig tilgængelig data, der behandles som Open Source Intelligence (OSINT). I nogle tilfælde kan vi dog afdække informationer ved interview af personer med kendskab til den / de undersøgte.
Vi inddrager blandt andet nedenstående:
Tjek sociale medier og fora
De fleste har én eller flere profiler på de sociale netværk. Hvordan agere den undersøgte, fx på Facebook. Har denne en “løs finger” og er konfliktoptrappende eller kværulerende i sine opslag og kommentarspor. Vi undersøger blandt andet Facebook, Twitter, LinkedIn og relevante fagfora.
Tjek søgemaskiner, webarkiv og domæner
Ved hjælp af Google og andre søgemaskiner, afdækker vi den undersøgtes renommé, som det fremtræder på Internettet. Vi tjekker om der er oplysninger af både ældre og nyere dato, der betyder, at vedkommende virker utroværdig, eller om der er andre forhold, der kan virke belastende omkring denne. Vi indrager ligeledes oplysninger af ældre dato fra div. web- og mediearkiver.
Tjek adresseoplysninger
Vi tjekker den undersøgtes adresseoplysninger, er der en eller flere adresser. Vi undersøger, om der er tilgængelige oplysninger, om flere flytninger over kortere tid m.v.
Tjek i øvrige offentlige registrere
Vi tjekker forhold som ejendomsoplysninger, domæneregistringer og virksomhedsoplysninger.
Tjek af erhvervshistorik og CV
Vi søger at afdække forhold om udddannelse, erhvervserfaring og CV oplysninger. Vi foretager interviews, hvilket vil kræve samtykke fra den undersøgte, i fald at der søges indhentet oplysninger vedr. den undersøgtes personlige forhold og professionelle liv.
Tjek privat og prof. netværk
Vi søger at afdække forhold som civilstand, boligforhold, fritidsinteresser m.v. Vi indhenter informationerne via offentlige tilgængelige kilder, men kan også foretage interview og opsøge relevant netværk.
Tjek institutions/organisations kultur – pædagogisk tilgang m.v.
Vi søger at afdække kulturen og den pædagogiske tilgang, herunder ledelse og medarbejdere (hvis opgaven).
Er der en antimobbepolitik, står dannelse og opdragelse i kontrast til det oplyste til tilsynsmyndigheden osv.
Indhente straffeattester
Vi indhenter straffeattester ved samtykke.
Tjek godkendelser og tilladelser
Er de nødvendige og påkrævede autorisationer og godkendelser tilstede, fx hos en psykolog, håndværkere m.v.
Godkendelse af opholdssteder og lignende hos tilsynsmyndigheden.
Tjek erfaringer fra tidl. kollegaer, partnere, kunder
Opsøgende opkald eller fysiske interview med netværket til den undersøgte. Søgning i tilgængelige registre.